I forbindelse med kroniske inflammatoriske hudsygdomme (som atopisk eksem), der forårsager kløe og smerte, vil vi se på det, der kaldes holistisk pleje.
Holistisk pleje tager sig af patienten som en helhed. "Holi", "holos", kommer fra græsk og betyder "alt". Denne type medicin fokuserer derfor på patienten og ikke kun på hudpatologien. Livskvaliteten påvirkes ofte af kroniske sygdomme (dvs. dem, der varer ved på lang sigt) – især hudsygdomme, fordi de er synlige og påvirker de menneskelige relationer. Selvom der ofte findes gode medicinske behandlinger, kan det at have en kronisk sygdom og den konstante risiko for tilbagefald give angst og mentale udfordringer. Også selvom sygdommen kan være i remission.
Ikke-medicinske behandlinger anvendes allerede i vid udstrækning inden for f.eks. kræftbehandling, psykiatri og andre inflammatoriske reumatologiske sygdomme og fordøjelsessygdomme. De tilbyder omsorg og ikke bare en medicinsk kur. Målet er at hjælpe samt at støtte og ledsage, mens man er i behandling.
Der er ingen konkurrence mellem de forskellige plejemetoder, der bruges i denne sammenhæng. Faktisk er alle plejemetoder komplementære. De gør det muligt for patienten at få en bedre oplevelse og at holde en lille pause fra deres sygdom og behandling.
I min praksis som dermatolog tilbyder jeg værktøjet mindfulness-meditation, som giver dig mulighed for at undersøge dit sind, lære dig selv bedre at kende og forstå dig selv og finde andre måder at få det bedre på. Mindfulness-meditation er også en form for kognitiv adfærdsterapi, som bruges i psykoterapi. Som en sport handler det om at træne sindet og udvikle nye færdigheder takket være hjernens neuroplasticitet. Ligesom man i sport udvikler muskler, udvikler man i meditation de hjerneområder, der er ansvarlige for at berolige og reducerer de hjerneområder, der er ansvarlige for forstyrrende følelser. Det er en intellektuel sport!
Det har været brugt i over 20 år på hospitaler til at reducere alle former for stress og forebygge tilbagefald af depression, og det er en krop-og-sind teknik, der virker på tanker og følelser gennem kropslige øvelser, der primært er baseret på vejrtrækning. Jeg vil sige, at det er følelsesmæssig terapi!
For bedre at forstå, hvordan meditation fungerer, foreslår jeg, at du observerer dig selv, som om du var en neutral person, der ser dig selv udefra, og gennemfører din indre vejrudsigt i tre trin:
I. Stress og angst
Først og fremmest vil vi forsøge at komme til bunds i begrebet stress og mere specifikt vores egen stress. Det kan man gøre ved at tage en pædagogisk tilgang til, hvad der foregår inde i os selv.
Ordet "stress" stammer fra det gamle engelske ord "distresse". Det er et ord, som ikke kun bruges i den brede offentlighed, men også blandt patienter. Inden for medicin blev stress beskrevet af Hanz Seyle i 1930 og defineres som: ”Alle de fysiologiske og psykologiske midler, en person bruger for at tilpasse sig en given begivenhed.” Vores krop reagerer på stress i tre faser: Alarm, modstand og udmattelse. Laborits model definerer stress som en reaktion, der sikrer kroppens overlevelse i tilfælde af fare. I tilfælde af atopisk dermatitis kan selve sygdommen udgøre en fare.
Denne stress fører til frigivelse af hormoner, som er skadelige for kroppen. Når kroppen er ved godt helbred, kommer den sig let. Men med tiden bliver kroppen udmattet og er mindre i stand til at reparere sig selv, især når den er svækket. Stress kan derfor være med til at skabe, forværre eller udløse en atopisk opblussen og dermed et kløeanfald. Det er lidt som dråben, der får bægeret til at flyde over.
Ifølge psykologer findes der fem negative følelser: Frygt, vrede, tristhed, modvilje og overraskelse, og kun én positiv følelse: Glæde. Det, vi kalder stress, er ofte en kombination af følelser. Følelser er kropslige fænomener, der ledsages af kropslige fornemmelser. Uanset om de kommer direkte eller efter opstår som følge af tanker, er disse fornemmelser gældende for alle mennesker: Frygt er frygt og vrede er vrede.
Angst er en følelse, der er relateret til frygt. Det betyder, at når vi er oplever angst, har vi ubehagelige tanker og kropslige fornemmelser, ofte i form af spændinger. Så vi er "stressede", som man siger. Det er normalt, for intet følsomt væsen kan lide at lide. Og det er ikke altid let at sige åbent, at vi lider, er kede af det eller har angst, især ikke til vores nærmeste, vores kolleger eller klassekammerater. Ordet "stress" er et praktisk samlebegreb, der nogle gange endda bruges på en overdreven måde, da det er blevet roden til alt ondt. Men så enkelt er det ikke.
Vi kan blive stressede, når vi føler en af de fem negative følelser. Og frem for alt bryder vi os ikke om at lide, og vi vil gerne kunne undgå at føle sådan eller slippe af med denne følelse ved hjælp af forskellige strategier, der er knyttet til vores tanker og vores fortid. Hvordan kan vi forstå den måde vores krop og sind fungerer på, denne rutsjebane af følelser og tanker, uden i det mindste at interessere os for vores psyke? For at håndtere stress skal vi starte med at forstå, hvad der foregår indeni os, dvs. observere, hvordan vi normalt fungerer, vores følelser og tanker og lægge mærke til vores kropslige fornemmelser. Det er ud fra det, vi føler fysisk, at vi kan registrere vores ubehag.
Den første del af behandlingen, som jeg inviterer dig til at udføre, er at observere det, vi kan kalde dit indre vejr. "Hvordan har jeg det i dag, når jeg laver min session (observation, meditation osv.)? "Har jeg noget kropsligt ubehag eller kløende smerter? "Er jeg i en rolig sindstilstand, eller er jeg i stedet ophidset, endda ængstelig?"
Den anden del af behandlingen går ud på at observere, hvordan du reagerer på dine ubehagelige fornemmelser og følelser, og hvilke strategier du kan bruge for at undgå at lide for meget. Dette kaldes autopilot (AP) og minder om de tre stressveje, der medicinsk beskrives med de tre f'er (fight, flight, freeze - Kæmp, flygt, frys). Hvad er autopilot strategier? Iagttag dem nu, eller når en tanke eller følelse forstyrrer dig.
Den tredje del af behandlingen består i at bruge et værktøj som mindfulness-meditation, vejrtrækning, yoga (selvhypnose osv.) til at finde ressourcerne i sig selv til at lindre stress.
I dag taler vi om stress i forbindelse med dermatologi. Når det gælder hudsygdomme, følger ubehagelige eller ligefrem uudholdelige fornemmelser som kløe eller smerte med.
Huden er et SOMATISK kropsorgan, der har samme oprindelse som hjernen. Huden er genstand for mange fornemmelser, da det er et meget følsomt organ. Hvorfor? Det skyldes, at huden har et stort antal neurosensoriske receptorer og nervefibre, som informerer vores hjerne, så snart der sker noget. Normale fornemmelser som varme, kulde, berøring eller let tryk er naturligvis velkomne. Men meget hurtigt skaber fornemmelser af varme, kulde, kløe, svie, prikken og trykken ubehag eller kropslige smerter. Men det kan også give angst, stress og forstyrrende tanker. Disse bekymringer kan opstå flere gange om dagen, hvilket øger følelserne og forstærker ubehagelige fornemmelser i kroppen. Det er rutsjebanen af tanker og følelser, der fører til hormonelle udsving, som får kroppen til at blive betændt og gå amok. Når det bliver kronisk, øges inflammationen i en hud, der allerede er betændt.
Huden er et organ, som det er tilfældet med alle andre organer, hvor krop og sind er forbundet. Så snart vi har smerter, tænker vi på lidelsen og leder mentalt efter strategier til at lindre den. Og det er helt normalt! Så vi er også PSYKOLOGISKE væsener. Vores tanker gør os ofte en bjørnetjeneste, når de er mentale forstyrrelser, men de hjælper os også med at finde løsninger, når vores sind er klart, udhvilet og fuld af kreativitet. Vi skal se på, hvordan meditation kan hjælpe os.
Omsorg gennem mindfulness-meditation er en psykologisk-fysiologisk form for omsorg, der er en træning af sindet, som vi har opdaget i denne artikel. Flere niveauer vil blive dækket, efterhånden som øvelsen skrider frem. Men åndedrætsøvelsen og den indre observation (proprioceptiv) af vores krop vil være konstante elementer, der bringer ro, beroligelse og glæde. Det vil gøre det lettere for mennesker med atopisk dermatitis at håndtere den stress, der er forbundet med sygdommen og behandlingsbyrden.
II. Selvværd
Det er ikke let at tale om selvværd, og det er især ikke let som læge at åbne samtalen med patienterne om deres selvværdsfølelse. Derfor er det først og fremmest vigtigt at skabe en terapeutisk alliance baseret på nærvær og opmærksomhed for at forbedre kvaliteten af relationen og frem for alt for at kunne lade patienter, der er blevet svækket af deres sygdom, og som ofte er flove eller endda skammer sig over at have dårligt helbred, komme til orde. I nogle tilfælde føler patienterne, at de har mistet deres fysiske integritet, og de kan føle sig marginaliserede.
Det er ikke let at berolige nogen, og ofte er venlige ord ikke nok. Så vidt som muligt skal hver enkelt person gennem mindfulness lære at finde vejen til at hjælpe sig selv med sine egne ressourcer.
For at gøre dette er det nødvendigt at identificere, hvad spørgsmålet om selvværd betyder for patienten og for lægen. Hvad er patientens forventninger, hvad er patientens overbevisninger, og hvordan kan lægen bidrage med sin ekspertise og viden?
Der er ikke en enkelt årsag til lavt selvværd. Det betyder, at selvværd og selvtillid kan ændres som følge af en række problemer – af for mange reelle eller mentale problemer og af traumer, der enten er store eller måske mindre betydningsfulde, men hyppige. Den kroniske sygdom i sig selv kan ses som gentagende stress eller endda traumer.
For mig er lavt selvværd en ret negativ, forstyrrende følelse, der opstår, når man lider af en meget synlig sygdom. Patienterne føler sig mislykkede og forlegne i deres sociale og følelsesmæssige liv, især når de oplever ubehagelige fornemmelser i løbet af dagen. Det fører til tanker om skam (knyttet til begrebet modvilje), som forstærker deres overbevisninger og skaber fysisk forstyrrende følelser.
Dermatologiske behandlinger, både medicinske og kosmetiske, hjælper med at reducere de synlige og funktionelle tegn på sygdom. Men når sygdommen er kronisk, som det er tilfældet med atopisk dermatitis, oplever nogle mennesker, at selv i perioder med remission, som nogle gange kan være lange, er stressen og den manglende selvtillid der stadig.
For tankerne kører rundt og rundt i hovedet, og det er hovedet, der fortæller, at:
Det er nogle eksempler på de mange tanker, der fylder en stor del af vores psyke, og som selvfølgelig fører til træthed, søvnløshed og andre følelser som tristhed, vrede, følelser af uretfærdighed, stigmatisering og deres spor af ubehagelige somatiske tegn. Det er et dobbelt slag.
Mindfulness-meditation vil hjælpe os med at berolige vores krop og sind, at lægge afstand til disse tanker, tankemønstre og bekymringer, så vi kan nærme os og håndtere sygdommen, stressen, oplevelsen af sygdommen og dens byrde med større sindsro.
Mere generelt skal en patient med atopisk dermatitis være opmærksom på, at disse ubehagelige følelser kan mærkes af alle mennesker i løbet af deres liv, når de støder på et problem eller en udfordring, der ved første øjekast virker uoverkommelig. De er ikke alene. Patienterne har brug for at vide, at de deler oplevelsen af forstyrrende følelser og stressende tanker med alle andre. Det er det, vi kalder lidelse eller en byrde – den menneskelige tilstand....
At bruge værktøjer som meditation handler ikke om at fjerne lavt selvværd, og det handler heller ikke om at give hurtige løsninger eller magiske tricks. Det er en kognitiv og adfærdsmæssig terapi, som involverer forståelse, selvindsigt og intentionen om at reducere sin egen lidelse. Med regelmæssig træning vil der ske først små og senere store ændringer, både med hensyn til forståelse og fremtidig adfærd, takket være hjernens neuroplasticitet.
Nøglen til denne praksis er at lære at elske sig selv ved at være blid og venlig over for sig selv og sin hud, som bliver genstand for en opmærksom og selv-medfølende pleje. Vi vil se, hvordan glæden vender tilbage, når vores bekymringer forsvinder, og lysten til at gøre ting dukker op igen.