Har du bemærket røde pletter på en eller flere dele af dit ansigt? Klør det meget i dine øjne, ovenpå dine øjenlåg eller på dine øreflipper ? Dette kan tyde på "ansigtseksem". Lad os starte med at forklare det grundlæggende..
Eksem er en hudlidelse, der kan ramme både børn og voksne. Helt konkret er det en betændelsesreaktion: Huden overreagerer på omgivelserne, den er meget tør og er dækket af røde pletter, blærer, der til tider væsker, og frem for alt udløser den en ukontrollerbar lyst til at klø sig så meget, at der opstår en brændende fornemmelse eller endda lokal hævelse, fordi huden klør så meget.
Selvom denne tilstand ikke smitter og ikke har alvorlige livstruende konsekvenser, kan den være meget vanskelig at leve med, især fordi:
En konsultation med din læge er vigtig for at afklare, hvad der kan have forårsaget eksemens opståen: afhængigt af årsagen vil de foreslå de mest hensigtsmæssige behandlinger med regelmæssig opfølgning.
I mellemtiden kan vi give dig nogle gode råd. Hvis du har mistanke om, at du har eksem i ansigtet, er det normalt enten kontakt- eller allergisk eksem i ansigtet eller atopisk eksem i ansigtet. Bliv klogere på eksem i ansigtet.
Kontakteksem, også kendt som allergisk eksem, opstår ofte som følge af gentagen kontakt med et bestemt stof, f.eks. kosmetik eller smykker. Din hud bliver meget reaktiv og betændt. I dette tilfælde skal du kontakte din læge, som hurtigt vil kunne hjælpe dig med at identificere det pågældende allergen, da det første behandlingsskridt vil være at undgå at dit ansigt kommer i yderligere kontakt med dette allergen. Hvilke andre tips findes der til at håndtere kontakteksem i ansigtet? Vores eksperter er her for dig.
I tilfælde af atopisk dermatitis i ansigtet, også kendt som atopisk eksem, er der både genetiske og miljømæssige faktorer involveret. Generelt udvikler atopisk dermatitis sig i barndommen: pletterne er placeret på de "runde" områder hos spædbørn (på kinderne, armene, maven osv.), i barndommen flytter de sig til folderne (bag knæene, i albueleddet osv.), og i voksenalderen kan pletterne være placeret mere i ansigtet. Så hvad kan du gøre for at pleje atopisk ansigtsdermatitis? Vores eksperter forklarer.
Eksempletter i ansigtet er resultatet af en forsvarsreaktion. Det er en slags visuel alarm: huden bliver rød, der hvor den blive angrebet. Den gør dig opmærksom på, at den har brug for hjælp. Men er det muligt at mærke, at en eksemplet begynder at blusse op i ansigtet, før den opstår? Ja, nogle gange kan du allerede inden rødmen opstår mærke, at din hud bliver meget ubehagelig. Det er som om den ændrer struktur. Ofte er der stærke varmefornemmelser, det begynder at klø, og det føles som om huden er blevet meget sart, og porøs.. Dette er typiske tegn på eksem i ansigtet.
Ansigtseksem hos voksne kan se ud på mange måder. Hvis eksemen er relateret til hudkontakt med eksterne allergener, er den lokaliseret til et bestemt område: hos voksne er der f.eks. mange, der får øreeksem som følge af en allergisk reaktion over for nikkel, et metal, der ofte findes i smykker.
I andre tilfælde er eksem i ansigtet hos voksne relateret til atopisk dermatitis, som ofte startede i barndommen, men som i årenes løb kan have flyttet sig fra kroppen til ansigtet.
Vi må ikke glemme sart hud med tendens til tørhed: Denne type hud kan i forbindelse med gentagen eksponering for f.eks. temperaturudsving også udgøre en risiko for irritation og eksem i ansigtet hos voksne.
Og så er der selvfølgelig hverdagslivet, som er en kilde til stress eller træthed samt anvendelsen af barrierehandlinger som f.eks. brug af masker. Vær opmærksom på, at disse forhold kan være medvirkende til at forværre eksem.
Hvis du har eksem i ansigtet, skal du hurtigt kontakte din læge, så de kan finde årsagen. Der kan bl.a. foretages allergitest.
Og i mellemtiden skal du, så snart du ser det mindste tegn på ubehag, huske at berolige din hud med nogle simple trin, såsom at bruge en sæbefri, allergivenlig og blødgørende gel til at rense dit ansigt og regelmæssigt anvende et hudplejeprodukt, der er tilpasset din type eksem: vælg en genopbyggende creme i tilfælde af kontakteksem og en blødgørende creme i tilfælde af atopisk dermatitis Tøv ikke med at spørge din apoteker til råds.